Surikat
Størrelse: Krop:25-35cm. Hale:17-25cm.
Vægt: 700-900 gram.
Alder: I naturen:6-7år. I fangeskab:10-14.
Kønsmoden: 1 år
Antal unger: 2-5.
Drægtige: 11 uger.
Føde: Insekter, skorpioner, firben, padder, slanger, edderkopper, tusindben, små pattedyr, æg, små fugle, frugter og grøntsager
Levested: Åbent tør savanne og græssletter i det sydlige Afrika
Levevis: Surikater lever i kolonier på op til 30 individer. Dog typisk i grupper på 10-15 stk, bestående af en eller flere familiegrupper som ledes af en dominerende alfa han og hun + deres søskende og unger. Surikaterne graver underjordiske gangsystemer, ned til 1,5 m dybde, med flere udgange og reder. En surikat er en effektiv graver og kan grave sin egen vægt i sand på få sekunder. Deres ører kan aflukkes, så der ikke kan komme sand og jord derind. Territoriet markeres med duftstoffer der udskilles fra analkirtlerne, og signalerer dyrets reproduktive status. Hos surikaterne uddeles ”hverdagens opgaver”. Nogle er vagtposter mens flokken søger føde, og andre passer ungerne. Kommunikationen består af kvidren, gøen og knurren. Flokkens sammenarbejde gør surikaterne i stand til at jage andre dyr væk som er meget større end dem selv, f.eks deres naturlige fjende sjakalen. Surikater spiser slanger og skorpioner og kan tåle deres bid og stik. Derfor holdes surikaten nogle steder som husdyr, for at beskytte mennesker og andre husdyr.
Bevarelse: Surikaten er almindelig og ikke truet.